Velkommen
Kontakt mig gerne for at få mere orientering om mine tilbud:
Om mig
Jeg er certificeret psykoterapeut MPF og har haft klinik siden 2008.
Tidligere har jeg arbejdet som jordemoder og pædagog, og derfor er jeg engageret i at vejlede forældre der er i tvivl.
Jeg sætter fokus både på den voksne og på barnet.
Første telefonsamtale koster ikke noget og er helt uforpligtende.
Såfremt du ønsker efterfølgende terapi aftaler vi honoraret individuelt.
Mobil: 21 68 81 31
Venlig hilsen Torun Birkbak
Video
Denne video viser hvilken effekt anerkendelse har på et barn, som er følelsesmæssigt ude af sig selv.
Videoen viser, hvordan moderen i første omgang tysser på sit barn – som de fleste af os har lært. Da det ikke hjælper bliver moderen utålmodig og ytrer: Nej, nej, nej.
Først da hun reagerer med indlevelse og medfølelse: ”Det er ikke sjovt at være dig lige nu”, bliver barnet roligt.
Denne indlevelse i barnets følelsesmæssige tilstand kaldes empati. Empati er følelsesmæssig anerkendelse.
Ved at bestille en time hos mig, kan du få erfaring med den anerkendende kontaktform. – Og berolige dit barn, stort som lille, med større succes.
Udtalelser
En 5-årig dreng, der kom af med sin skolevægring
“Det er fantastisk at opleve den forandring, vi er stadig meget spændte på hvordan skolestarten går…
For vores vedkommende kunne det ikke have fået en bedre afslutning end den her.
Vi fortryder ikke et sekund, at vi valgte at give spædbørnsterapi og sandplay et forsøg :-)”
Venlig hilsen
Oles far og mor
Jytte fortæller om sit terapi-forløb
Efter at have været i et forløb på 10 gange hos Torun har jeg fået løst op for nogle af de udfordringer jeg har kæmpet med i en årrække. På hendes dejlige og rolige måde har hun stillet de rigtige spørgsmål, så jeg har fået åbnet op. Jeg har følt mig utrolig tryg.
At arbejde med symbolerne i sandet har for mig været en meget dejlig og effektiv måde at få sat ord på de udfordringer, der var, og få mærket efter hvad der skulle til, for at komme videre.
Toruns utrolig store viden og fornemmelse for mig, som menneske, har gjort, at jeg har følt mig rigtig godt tilpas i hendes nærvær. Jeg kan varmt anbefale Torun, hvis du har brug for hjælp til at få ro i krop og sind.
Jytte Møgelgaard
Integreret Psykoterapeut. NLP, Sandplayterapeut og spædbarnsterapeut
Sandplayterapi for voksne
Kære Torun
Som lovet får du her min oplevelse af sandplay.
Jeg gik ind i det med åbent sind for at få mest muligt ud af oplevelsen. Og det fik jeg.
Det var en fantastisk måde at se indad på, men på en måde også surrealistisk. Surrealistisk fordi jeg (som voksen) “legede” med sand og figurer og fantastisk fordi det gav det resultat det gjorde.
Jeg kom helt ind i den udfordring jeg gik og tumlede med mens jeg samtidig følte mig helt tryg i det, sammen med Torun. Det var så nemt og bagefter følte jeg, at rygsækken var blevet meget lettere. Nu, 6 måneder senere, har jeg ikke længere den udfordring at tumle med, den er simpelthen ryddet af vejen.
Sandplay kan kun anbefales!!
skriver Gitte.
Katrine V.
Som psykoterapeutstuderende (MPF) skal man sideløbende med uddannelsen modtage egen terapi.
Dette har til formål at øge selvindsigten, den personlige udvikling og få øje på egne blinde vinkler.
Jeg har valgt at være studerende på Uddannelsescenter Velling Koller, som tager afsæt i den psykodynamiske og relationelle psykologiske tradition. Derfor faldt mit valg på Torun som terapeut i min egen terapi, da hun netop arbejder med denne tilgang og både har mange års erfaring, men også en kompetent og bred, faglig palette med mange farvenuancer.
De terapeuter man vælger til sin egen terapi bliver også eksempler, man har mulighed for at spejle sig i.
Torun kan med sit indfølende væsen skabe empatisk kontakt, og hun formår på nænsomste vis at fastholde arbejdet i det psykodynamiske, så terapien ikke blot bliver en overfladisk, teoretisk snak, men en forandringsproces, hvor arbejdet foregår med fokus på kroppens reaktioner, hvor det sker i kroppen samt de forestillinger, former, konturer og farver der fremkaldes. I processen oplever man både at blive genkendt, set, forstået, guidet, udfordret – og forandret! Fordelen for mig som psykoterapeutstuderende er sideløbende, at hun gerne deler ud af sine erfaringer, vinkler, bog- og artikelanbefalinger til yderligere fordybelse og gavn for mit eget fremtidige virke som psykoterapeut.
Jeg kan varmt anbefale terapi hos Torun.
Psykoterapeutstuderende Katrine Venø, juli 2025
Case
Han har større og større problem med at falde til ro ved sengetid om aftenen. Han får tiltagende problemer med at trives.
Det viser sig bl.a. ved, at hans appetit bliver mindre og mindre, og vægten stagnerer, samtidig med, at han ofte er ramt af sygdom. Han har ualmindelig meget uro i kroppen i puttesituationen. Græder, når den forælder, som putter ham, går med ordene: Nu skal du sove. Vågner desuden let af sin søvn og er utrøstelig og virker bange for at blive forladt.
Det er tydeligt blevet sværere at lægge ham til natten, efter han er startet i dagplejen. Forældrene havde kørt ham meget langsomt ind.
Mor beretter, at hun efter 2. foredrag brugte det lærte:
Min mand havde forsøgt at putte vores dreng meget længe. Så snart han blev lagt i sin seng, blev han urolig og særdeles aktiv. Ville ikke finde hvile, men søgte i stedet at holde sig i gang for at undgå at lade søvnen tage over. Min mand blev tydeligt mere og mere irriteret og mindre tålmodig i sit udtryk.
Til sidst gik jeg derop med overbevisning om, at jeg nu ville forsøge at bruge det, som jeg havde lært på kurset hos Torun: At sætte ord på min søns følelser. Jeg havde længe tænkt, at han nok var bange for at blive forladt, men havde ikke vidst, hvordan jeg kunne berolige ham. Jeg tog ham op og satte mig i gyngestolen, hvor jeg holdt ham roligt og nussede ham, mens jeg bekræftede, at han var bange når jeg gik – med indlevende udtryk for følelsen.
Han blev hurtigt rolig og faldt i søvn. Da jeg kom ned til min mand, sagde han med største undren i stemmen: ”Du kommer ikke ned allerede!”
Jeg smilede og sagde glad: ”Jo, for jeg brugte det, som jeg har lært på kurset.”
Herefter blev putteritualet markant lettere, og desuden blev det også lettere at aflevere i dagplejen, hvor vores søn nu ikke længere græd ved afsked.
Jordemoder Maiken Persson
Den lille dreng på 15 måneder bed. I dagplejen og forældrene.
Derfor valgte forældrene at lade ham gå i spædbarnsterapi. Han kunne på den måde få sat de svære oplevelser, som han havde haft i sit korte liv, på plads. Forældrene og jeg formodede, at han kunne være blevet præget negativt allerede i graviditeten. Forældrene havde selvsagt været meget urolige og “overspændte”. Måske havde deres tilstand præget hans sind?
Vi fandt også andre emner, som blev hjulpet på plads…
Efter første spædbarnsterapi var der allerede fremgang at spore. Mor skriver: ”Han er i bedre humør, søvnen knapt så urolig og ulykkelig og det er noget nemmere, at putte ham. Han er samtidigt blevet bedre til at ’aktivere sig selv’ uden det samme behov for, at vi er på gulvet med ham. Derfor er madlavningen blevet noget nemmere. Så alt i alt meget positivt!”
Efter 4 terapier med drengen beretter forældrene, at de næsten ikke kan få armene ned: ”- at han ikke mere bider. Han sover oftest igennem og er udhvilet om morgenen. Han tager vældigt fint på. Han er begyndt at lege mere og mere rolle-agtigt: Han laver fx mad til os, som vi skal smage og også hans bondegårdsdyr og bamser skal gerne smage til… osv. osv.”
Tak til forældrene, fordi jeg må lægge kort beskrivelse af hans forløb ud her.
Torun Birkbak
Psykoterapeut MPF
Nupark 51
7500 Holstebro
Mobil: 21 68 81 31
Mail: torun.birkbak@gmail.com
© Kernekonsulent · Torun Birkbak