Dit barns drømme

Når dit barn har haft en drøm og gerne vil fortælle om den, har du en fin mulighed for at få indsigt i, hvad der foregår i barnets ubevidste.
I drømmen bearbejder barnet sine oplevelser fra dagtimerne.

De fleste børn kan opleve vi voksnes som korrigerende på en lidt hård måde. Skæld ud, kalder vi det.
Det kan virke skræmmende, da vi i sagens natur er barnet overlegent. Både helt fysisk. Og tillige også mentalt.

Derfor vil du uden tvivl høre mareridtslignende drømme fra barnet.
Også i den situation kan det være en stor hjælp for barnet, at du lytter og afstemmer de forskellige følelser, som barnet oplever gennem drømmens billeder.

At afstemme en følelse foregår nogen lunde sådan her:

Barnet ytrer ubehag over drømmens billeder.

Du går derfor på forstående vis MED følelsen, som barnet synes at have. ( Og det kan sagtens være flere følelser!. tag derfor én ad gangen.)

Fx: mon du blev bange, da du så …..
Her er det væsentligt, at du selv bevarer roen ved den pågældende følelse. Og så vidt du kan, skal du samstemme dig med den kropslige fornemmelse, som følelsen giver dig. – og barnet.
Giv dig god tid til at mærke efter!. Måske oplever du en lille  trykken eller smerte. Læg din hånd derpå. Lad barnet vide, at du oplever det ubehag, som han/ hun netop har oplevet/ sidder med.

Sørg for god kontakt. Gerne den smittende fornemmelse, som man kan opleve, når man lever sig ind i en andens følelsesmæssige tilstand.
Sæt ord på følelsen. Bekræft, at du fornemmer barnets ubehag lige nu.
Når du har den ro, som jeg fra starten opfordrede dig til at bevare, ja så vil du følelsesmæssigt afstemme følelsen hos barnet.
Du oplever simpelt hen, at din samstemning med barnets følelse er beroligende. For barnet. Og for dig.

HVIS du fornemmer, at der er flere følelser i den samme situation i drømmen, kan du gøre det samme med hver af disse følelser.
I mange tilfælde vil der falde helt ro over barnet, når I har givet jeg tid til at “stå ved” én efter én følelse.
Og vupti. Nu er barnet klar til at gå videre i sin færden eller leg.

Det er meget fascinerende at være vidne til denne kollossalt effektive form for “trøst”.
Fordi følelsesmæssig afstemning giver barnet den absolutte oplevelse af at blive set, hørt og bekræftet på sine egne indre stemninger.
Den kontakt der følger heraf er den største glæde. Derfor er den så virkningsfuld.

M.h.t. hvad drømmen betyder, vil barnet ofte vide, “at, pigen, det er mig”.

Med begge ben på jorden ( god jordforbindelse) kan du spørge ind til “den pige”.
Det kan give dig oplysninger om, hvad der rører sig i hendes sind.

Og måske hjælpe hende til at klare de udfordringer, som dagligdagen har givet hende.
Drømmen kommer fordi det er en  måde at forsøge at bearbejde det på. Og så er det, at du som voksen kan træde til ved at lytte og spørge ind. ( husk at de åbne spørgsmål er bedst, da du så ikke kommer til at forud fortolke, hvad barnet føler. Det er spørgsmål som starter med HV…)

PS: husk at drømme bliver oplevet med det samme nervesystem, som virkelige hændelser. Derfor vil barnet ofte ikke kunne skelne mellem drøm og virkelighed. I de fleste tilfælde først end efter 7-års alderen.
Det er en stor del af årsagen til, at drømmens sansemæssige og følelsesmæssige oplevelser, skal behandles med lige så stor respekt, som virkelige hændelser:

Følelserne og sansernes udtryk i drømmen skal afstemmes!

Og den kontakt, som du og barnet oplever: Kontakt mellem jeres to nervesystemer, vil fremme jeres forståelse for- og indlevelse i- hinanden.
Det giver en sund og meget dejligt form for tilknytning.
Den som betegnes “den sunde tilknytning”.

Des mere et barn kan opleve den sunde tilknytning. Des bedre har det det

Des mere rask vil det være. Fysisk og psykisk

Des bedre vil det fungere socialt