Undervisning

Jeg underviser ofte i forbindelse med et terapeutisk forløb.
Målet er, at forældrene efter forløbet selv kan afstemme barnet. Det vil være forebyggende for nye vanskeligheder.

Når barnet går i terapi er det derfor nødvendigt at lade de voksne få indsigt i den nyere viden om hjernen og nervesystemet. Det hedder neuropsykologi.

Når et barn ikke trives, forsøger forældrene af og til at ”skåne” barnet for de svære følelser, de selv bærer på. ”Barnet kan jo alligevel ikke forstå…” ytrer de.

Men selv det meget lille barn kan mærke og sanse stemninger og kropssprog.

Det vil sige: Mangel på ærlighed om forældrenes egne indre følelser bevirker, at barnet oplevet uoverensstemmelse mellem den voksnes indre følelser og dem, der ytres udadtil.
Dette gør barnet usikker på sine fornemmede følelser. Dvs. usikker på sig selv. Det får et lille selvværd.

Dernæst består mit arbejde i at undervise forældrene i, hvordan man følelsesmæssigt afstemmer et barn. Det sker gennem anerkendelse.

Anerkendelse er andet og mere end ros.

Det er væsentligt, at forældrene tilegner sig denne samspilsform.

Det kan forebygge mistrivsel hos barnet. Nu og i fremtiden.

Og ikke mindst fremme den gode kontakt os voksne mennesker imellem.

Eksemplet med Ole er så tydeligt. Læg link ind til linket på siden: Spædbarnsterapi; Læs om Ole her

Det er min erfaring, at evnen til: “bevidst nærvær i nuet” også kaldet mindfulness, fremmer din evne til at være anerkendende. Dette udtrykker jeg på denne video: