Tilknytning

Der vil altid ske en tilknytning mellem forældre og barn.

Tilknytningen kan starte helt fra graviditetens spæde start. Ja måske kan man endda tale om, at tilknytningsformerne allerede starter når forældrene inderligt ønske at modtage et barn:

Fantasierne begynder at danne indre billeder og andre forestillinger om barnet. Selv om det endnu ikke har taget plads i livmoderen…
Følelserne kan hos nogle mennesker blive stærkt berørt, blot gennem  indlevelsen i at skulle være forældre. Ja, sågar adfærdsformerne kan ændre sig med denne nye indre identitetsfornemmelse.

Når ønsket om et barn i familien opstår vil dette allerede påvirke stemningen blandt medlemmerne.

De adfærdsmønstre, som vi selv oplevede som barn vil dukke frem i bevidstheden. Både hos den kommende far og den kommende mor. Oplevelser at situationer og stemninger fra sin egen barndom, som man aldrig tidligere har været i kontakt med.
At se lidt på disse indre billeder og oplevelser kan give anledning til refleksion. Overvejelser over, hvad man selv gerne vil give videre af det, som man selv har lært…

Vi har alle oplevet både gode og dårlige relationer.
Her gælder det altså om at få bevidstheden om de gode samspilsmønstre frem, så de kan få mulighed for at præge den fremtidige MÅDE-AT-VÆRE-SAMMEN-MED-EN-ANDEN-PÅ.

Altså her tænker jeg på hvordan relationen mellem et barn og dets forælder skal være.

Der er mange former for samspil, som er blevet defineret af forskere.
Kort sagt er der 4 -5 forskellige tilknytningsformer.

Kun den ene tilknytningsform, Den Sunde Tilknytning, giver sunde robuste og socialt velfungerende børn. Disse viser sig tillige at have størst chance for at være fysisk og psykisk raske. Også op igennem alderen.

Forskningen af forholdene i mange lande viser, at der i ethvert land kun er 2/3 af befolkningen, som oplever den sunde tilknytning.
Med andre ord har 1/3 af befolkningen stærkt behov for at opleve en bedre relation til sine forældre eller andre omsorgsgivere. Hvis de skal forblive fysisk og psykisk raske.

Den bedste form for forældreforberedelse er overvejelser om egen opvæksts opdragelsesmetoder.
Og når du mærker, at det har været svært for dig, er det en god idé, at ændre på de mønstre, som er blev lagt i dit eget nervesystem.
Fordi det er utrygt at nærme sig de svære situationer “hvor far skældte ud eller mor var på tværs….” kan det tilrådes at gå i terapi.
En god terapeut kan rumme ALT det du kommer frem med. Under terapien vil du opleve hvad terapeutens anerkendende relation gør ved dig. Det er den bedste måde at lære en anden måde at være sammen på.

Gennem et terapeutisk forløb kan du få helet nogle af de sår, enhver barndom tilføjer barnet. Og du vil hermed få forbedret din kontakt til dit helt eget ståsted. Herfra vil du være godt klædt på til at møde dit eget kommende – eller nuværende – barn med den sunde form for samspil.
I vil begge får det godt. Og dine nye kompetencer vil smitte af på dit forhold til voksne. Fx din partner.