Reference

………………………………………………………………………………

10 forskellige faggrupper lærer om samspil

Følgende udtalelser og beretninger kom i forbindelse med afholdelse af
3 sammenhængende foredrag i Kolding Kommune.
Foredragene havde til hensigt at lære omsorgsgiverne for det lille barn fra 0-6 år, hvordan man anerkender barnet.

Eksemplerne illustrerer:
• at følelsesmæssigt afstemme
• at være nærværende
• at styrke selvværdet, som gøres ved at samstemme sig med/ bekræfte barnets følelser.
– de essentielle dele af anerkendelse.

Hej Torun!
Lige en lille beretning fra Kolding. Jeg vil gerne nøjes med at nævnes med titel og ikke med navn.

Jeg var med en flok 2-årige piger i vores kolonihave. Der var højt humør, og vi fik gang i en fangeleg, hvor alle deltog. Pludselig faldt F. og fik en stor splint ind i håndfladen. F græd meget højt og stivnede helt.

Jeg satte mig på hug foran hende og trøstede og pustede og beroligede.

F. skreg endnu højere. Jeg sagde så helt stille til F.: “Jeg kan se, at du blev meget bange.” F. kiggede på mig og holdt op med at græde helt pludseligt.

Det var som at trykke på en knap!

Pædagog i en vuggestue.

_______________

At undskylde med indlevelse letter hjertet

Jeg er mor til tvillingepiger på 9 år og 8 måneder. Mine piger er født 6 uger for tidligt, men der var ikke de store komplikationer trods dette.

Den ene af mine piger søgte meget mig som ganske lille. Hun havde det bedst, hvis jeg var lige ved hendes side hele tiden.

Dette prøvede jeg at efterkomme så vidt det var muligt som tvillingemor.

Deres fader arbejdede på Nordsøen 14 dage ad gangen, så jeg var meget selv med dem.

Mit barn havde en snært af kolik, men efter besøg hos kiropraktor osv. blev det minimeret.

Efter kurset hos Torun blev jeg inspireret til at sige det til hende.

Jeg sagde: “Der er noget jeg gerne vil fortælle dig.

” Ok” sagde hun.

“Kan du huske, at vi nogen gange har snakket om, hvordan det var, da I var babyer. Så ville M. bare have mor hele tiden.”

” Ja” sagde hun og smilede (dette er de historier, som vi har opbygget igennem deres barndom, fra dengang de var små. og det skal ikke forstås som noget negativt. Det er taget med et smil!)

“Dengang følte mor, at hun ikke altid var der for dig, og at du måske havde haft brug for en krammer.
Og jeg fik så ikke givet dig den.
Det vil jeg gerne sige undskyld for.
Det var ikke fordi jeg bedre kunne lide M.
Undskyld.”

Mit barn kiggede på mig og sagde: “Det er helt i orden, mor.”

Dette var en skøn følelse at sidde med bagefter!

Dagplejekonsulent

________________________________________

Beretning om en lille dreng på 15 måneder, som bider sine kammerater i dagplejen. Bider far og mor.

Han har større og større problem med at falde til ro ved sengetid om aftenen. Han får tiltagende problemer med at trives.
Det viser sig bl.a. ved, at hans appetit bliver mindre og mindre, og vægten stagnerer, samtidig med, at han ofte er ramt af sygdom. Han har ualmindelig meget uro i kroppen i puttesituationen. Græder, når den forælder, som putter ham, går med ordene: Nu skal du sove. Vågner endvidere let af sin søvn og er utrøstelig og virker bange for at blive forladt.

Det er tydeligt blevet sværere at lægge ham til natten, efter han er startet i dagplejen. Forældrene havde kørt ham meget langsomt ind.

Mor beretter, at hun efter 2. foredrag brugte det lærte:

Mors beretning:

Min mand havde forsøgt at putte vores dreng meget længe. Så snart han blev lagt i sin seng, blev han urolig og særdeles aktiv. Ville ikke finde hvile, men søgte i stedet at holde sig i gang for at undgå at lade søvnen tage over. Min mand blev tydeligt mere og mere irriteret og mindre tålmodig i sit udtryk.

Til sidste gik jeg derop med overbevisning om, at jeg nu ville forsøge at bruge det, som jeg havde lært på kurset hos Torun: At sætte ord på min søns følelser. Jeg havde længe tænkt, at han nok var bange for at blive forladt, men havde ikke vidst, hvordan jeg kunne berolige ham. Jeg tog ham op og satte mig i gyngestolen, hvor jeg holdt ham roligt og nussede ham, mens jeg bekræftede, at han var bange når jeg gik – med indlevende udtryk for følelsen.

Han blev hurtigt rolig og faldt i søvn. Da jeg kom ned til min mand, sagde han med største undren i stemmen: ”Du kommer ikke ned allerede! ”

Jeg smilede og sagde glad. ”Jo, for jeg brugte det, som jeg har lært på kurset. ”

Herefter blev putteritualet markant lettere, og desuden blev det også lettere at aflevere i dagplejen, hvor vores søn nu ikke længere græd ved afsked.

Jordemoder Maiken Persson